+45 65742003 kontakt@kristianole.dk
Metaldetektor test: Anmeldelse af de bedste metaldetektorer

Metaldetektor test: Anmeldelse af de bedste metaldetektorer

En metaldetektor er et fantastisk værktøj til dig, der drømmer om at gøre interessante fund, som ikke kan ses med det blotte øje. Der er uendelige muligheder med en metaldetektor, og der findes mange forskellige modeller på markedet. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du bruger en metaldetektor – og så har jeg fundet 5 interessante modeller, som jeg har gennemgået i en metaldetektor test.

Drømmer du om at gøre interessante og unikke fund, som ligger begravet under jorden eller i sandet på stranden? Så er det en metaldetektor, du skal have fat i. Min interesse for metaldetektorer blev vakt, da jeg var barn, hvor jeg jævnligt besøgte sandstrandene, skove og marker i lokalområdet i håb om at finde en skjult skat.

I de fleste tilfælde fandt jeg kapsler, briller og andre genstande, som strandgæsterne havde tabt i løbet af sommeren. Gennem tiden har jeg dog gjort nogle mere unikke og interessante fund såsom mobiltelefoner, smykker, gamle mønter og andre objekter, som rent faktisk har en værdi.

For mig har det dog altid været selve jagten, der var det afgørende. Min interesse for metaldetektorer er fortsat ind i voksenlivet, og selvom jeg ikke er ude så tit, som da jeg var barn, sker det sjældent, at jeg besøger en strand eller et andet naturområde, uden jeg har min metaldetektor med mig – eller i det mindste ærgrer mig over, at jeg ikke har den med.

I nedenstående afsnit kan du læse mere om de erfaringer, jeg har gjort mig, ligesom du får gode råd til, hvordan du vælger den bedste metaldetektor til dit individuelle behov. Det udmunder i en metaldetektor test, hvor jeg fremhæver de fordele og ulemper, jeg mener, er relevante for de enkelte modeller.

Jeg håber, at du har en god idé om, hvilken metaldetektor du bør købe, når du er færdig med artiklen – og hvis ikke, så håber jeg i det mindste, at den har vakt din interesse, da det er en fantastisk og spændende hobby, som du kan få mange timer til at gå med.

Hvilken metaldetektor skal jeg købe?

Før du giver dig i kast med nedenstående metaldetektor test, er det vigtigt, at du på forhånd har gjort dig nogle tanker om, hvilken metaldetektor du bør købe. Du bør altid tage udgangspunkt i dit individuelle behov, da du hurtigt kan ende med at betale mange tusinde kroner for en metaldetektor, som i bund og grund er alt for avanceret til dit behov.

Omvendt kan du også ende med at købe en alt for billig metaldetektor, som i sidste ende ikke lever op til det, du skal bruge den til. I begge situationer ender du med at betale for noget, du ikke har behov for, hvorfor du bør gøre dig nogle tanker om, hvad du vil bruge metaldetektoren til, før du beslutter dig for, hvilken model du skal købe.

Før du går ud og investerer flere tusinde kroner i en metaldetektor, bør du eksempelvis overveje, om du kun skal bruge metaldetektoren på landjorden, eller om du skal have en model, der også kan tåle salt- og ferskvand.

Gør dig nogle overvejelser omkring:

  • Hvad skal du bruge metaldetektoren til?
  • Hvor vil du primært bruge den?
  • Hvor mange penge er du villig til at ofre?

Når du har gjort dig nogle tanker omkring ovenstående, er du godt klædt på til at finde den helt rigtige metaldetektor. Herunder følger en metaldetektor test, hvor du kan danne dig et overblik over et par af de bedste modeller på markedet til forskellige behov.

Metaldetektor test: De 5 bedste modeller til ethvert behov

Jeg har taget udgangspunkt i de modeller, jeg selv har kendskab til, eller som jeg på den ene eller anden måde kan anbefale – enten fordi jeg har erfaring med den specifikke metaldetektor, eller fordi jeg har sat mig grundigt ind i specifikationerne og på den baggrund er i stand til at vurdere, om den rent faktisk er pengene værd.

Bedste metaldetektor i test til hobbybrug

#1: Nokta Makro – Simplex+

Metaldetektor test nr 1 - #1: Nokta Makro – Simplex+

Specifikationer:

  • Følsomhedsindstilling: 7 niveauer
  • Søgespole: vandtæt DD søgespole – 28 cm / 11 “(SP28)
  • Display-baggrundsbelysning: Ja
  • Tastatur-baggrundslys: Ja
  • LCD-skærm: Ja
  • LED-lommelygte: Ja
  • Vægt: 1,3 kg
  • Længde: 63 cm-132 cm justérbar
  • Batteri: 2300mAh litiumpolymer
  • Manual: Dansk og Engelsk
  • Teleskopstang: Compact system
  • Garanti: 2 år

Leder du efter en metaldetektor, som egner sig særdeles godt til hobbybrug – og ønsker du samtidig ikke at gå på kompromis med kvaliteten? Så bør du overveje Nokta Makro Simplex+. Her får du en fornuftig metaldetektor, som er blevet kåret til ‘bedst i test’ af flere omgange.

Den har blandt andet fået 9.4/10 point hos det amerikanske metaldetektor-magasin Detecthistory.com. Det betyder, at du får en metaldetektor, der kan det hele, men som samtidig fås til en fornuftig pris, de fleste kan være med på.

Her er tale om en brugervenlig metaldetektor, som er simpel at betjene og samtidig er udstyret med en lang række funktioner, som giver dig mulighed for at gøre fund, stort set hvor du har lyst. Du får virkelig meget for pengene med denne metaldetektor.

Simplex+ er vandtæt helt ned til 3 meters dybde, hvilket gør, at du kan finde begravede fund på sandbunden, når du er ved stranden. Der medfølger desuden en dansk manual, så du altid har mulighed for at læse op på de forskellige funktioner og få svar, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Fordele:

  • Vandtæt til 3 meters dybde
  • Highend-funktioner
  • Ekstrem dybdegang
  • Innovativ og brugervenlig
  • Robust og høj kvalitet
  • Komplet dansk manual
  • Du får virkelig meget for pengene
  • Egner sig til begyndere, øvede og professionelle

Ulemper:

  • Du kan få mere avancerede metaldetektorer i højere prisklasser
  • Du kan få billigere metaldetektorer til hobbybrug

Bedste professionelle metaldetektor i test

#2: Nokta Makro – JEOTECH

Bedste professionelle metaldetektor i test  - #2: Nokta Makro – JEOTECH

Specifikationer:

  • Signal indikation: LED og lyd
  • Søgespole: 21 x 31,5 cm
  • Batteritid: 10 timer
  • Længde af stang: 98-140 cm
  • Jordbalance: Manuel
  • Frekvens: 12-13 Khz
  • Operativsystem: VLF
  • Batteri: Lithium Polymer

Lad os gå videre med den absolut bedste metaldetektor i denne metaldetektor test. JEOTECH fra tyrkiske Nokta Makro er det oplagte valg, hvis du ønsker det bedste af det bedste. Her har du mulighed for at finde dybt begravede genstande, som er uden for rækkevidde for de fleste almindelige detektorer.

Her er således tale om en professionel metaldetektor, som har klaret sig godt i adskillige tests – og det er med god grund. Du kan opdage mål, som er gemt på steder, der normalt er ufremkommelige. Selv i de mest mineraliserede jordforhold fungerer JEOTECH upåklageligt.

Du har mulighed for at finde ædle metaller og dybe hulrum, som andre metaldetektorer ikke er i stand til at registrere. Du kan eksempelvis finde mål, som befinder sig under sten, der indeholder metal.

Detektoreren indikerer fund og hulrum gennem LED-lyset, der ses til højre og venstre på systemboksen. Samtidig generes unikke lydtoner, når der registreres et fund. Du kan se på systemboksen, om der er tale om et metal- eller mineralfund.

Leder du eksempelvis efter et ikke-jernholdigt metal som eksempelvis guld, sølv, bronze, kobber eller lignende, lyser én lampe. Leder du i stedet efter jernholdige fund, lyser en anden lampe. Standardspolen måler 21 x 31 cm, men du har også mulighed for at tilkøbe en større spole, som kan finde mål på svært fremkommelige dybder.

JEOTECH er designet til at blive brugt i jordforhold, som indeholder mange mineraler, hvor andre metaldetektorer ikke egner sig. Du bør derfor investere i denne metaldetektor, hvis du ønsker af det bedste af det bedste.

Hvis du blot ønsker en metaldetektor til hobbybrug, bør du ikke vælge denne model. De mange funktionaliteter afspejler sig i prisen, som bestemt ligger i den høje ende, og du ender med at betale mange penge for en metaldetektor, som kan mere, end du har behov for. Til gengæld finder du næppe en metaldetektor, der er bedre end denne model.

Fordele:

  • Professionel metaldetektor
  • Stilrent design
  • Utroligt dybdegående
  • Kan detektere metaller og hulrum
  • LED- og lydindikation
  • Velegnet til gennemsøgning af ‘hotspots’
  • Blandt de bedste modeller på markedet
  • Kan finde guld, sølv, bronze, kobber, jern og hulrum

Ulemper:

  • For avanceret til hobbybrug
  • Prisen er høj

Bedste metaldetektor i test til børn

#3: Detector-Link – Kidz Treasure Hunter

Bedste metaldetektor i test til børn

Specifikationer:

  • LCD-skærm
  • Vægt: 600 gr
  • Søgespole: 19: cm
  • Justérbar længde
  • Dansk manual
  • Egner sig fra 4-9 år
  • Udstyr medfølger

Leder du efter en metaldetektor til børn? Så er Kidz Treasure Hunter fra Detector-Link det oplagte valg. Her er tale om en ideel metaldetektorer til de små, da den er enormt brugervenlig og ikke har for avancerede funktioner.

Metaldetektoreren indstilles via tænd-knappen, og så er du i gang. Kidz Treasure Hunter er en simpel og prisvenlig metaldetektor, som egner sig til søgning på legepladser, stranden og større græsarealer. Så snart, der registreres et fund, lyser en pil på LCD-skærmen i den retning, hvor fundet ligger gemt.

Du er i stand til at finde mønter og andre metalliske genstande i en dybde på op til 12 centimeter, hvilket gør den oplagt til søgning i haven eller på stranden. Den justérbare stand gør det muligt at indstille metaldetektoren, så den passer til barnet.

Hvis du planlægger at introducere dit barn for søgning med metaldetektorer, så finder du ikke en bedre model end Kidz Treasure Hunt fra Detector-Link. Den kan det, den skal, og den er ikke for avanceret. Du tænder den bare, og så er skattejagten i gang.

Fordele:

  • Brugervenlig model
  • Lav pris
  • Egner sig til børn
  • Kan justeres i længden
  • Kan finde metalliske genstande i en dybde på 12 cm
  • Egner sig til strande, legepladser og græsarealer

Ulemper:

  • Få funktioner
  • Fremstillet af plastik

Bedste metaldetektor i test til undervandssøgning

#4: Quest – Scuba Tector

Bedste metaldetektor i test til undervandssøgning

Specifikationer:

  • Frekvens: 95 KHz – pulse-indikator
  • Indstilling: Automatisk
  • Vandtæt: Op til 60 meter
  • Indikator: Lyd og vibration
  • Batteri: integreret 3,7V 500 maH Li-Poly batteri
  • Inkl. stik til lysnettet
  • Søgespole: 13 x 10 cm mono
  • Mål: 42 x 10 x 6 cm
  • Vægt: 330 gr
  • Dansk Manual: Ja

Scuba Tector fra amerikanske Quest er en pionér indenfor undervandsdektorer. Med denne model kan du detektere under de mest vanskelige forhold i både salt- og ferskvand, mudder, sand og meget mineraliseret jordbund. Den kompakte størrelse gør den utroligt fleksibel, så den kan komme til på svært fremkommelige steder.

Scuba Tector kan gå utroligt dybt, da den er vandtæt på dybder helt ned til 60 meter. Søgefrekvensen er på 95 kHz, hvilket gør, at du kan finde selv de mindste smykker og objekter, uanset hvor du bruger metaldetektoren.

Er der et fund, får du besked gennem vibrationer og pulserende lyd, samtidig med at du kan se det på LED-indikatoren. Du kan indstille følsomheden på 4 forskellige niveauer, hvilket er praktisk, hvis du eksempelvis skal ned på dybt vand. Her sørger indstillingen for, at knapperne ikke aktiveres grundet trykket.

Der medfølger et indbygget lithiumsbatteri på 1000mAh, og du kan let oplade den med et USB-kabel. Du får ikke en bedre metaldetektor, hvis du planlægger at bruge den under vandet – og samtidig ønsker mulighed for at søge under optimale forhold på landjorden.

Fordele:

  • Den bedste model til undervandssøgning
  • Fornuftig pris
  • Vandtæt helt ned til 60 meter
  • Søgefrekvens på 95 kHz
  • Lille søgespole
  • Kraftigt batteri

Ulemper:

  • Egner sig bedst under vand
  • Lille søgespole

Bedste metaldetektor i test til begynderen

#5: Bounty Hunter – Quick Draw Pro

Bedste metaldetektor i test til begynderen

Specifikationer:

  • Søgspole: 25 cm
  • Vægt: 1,2 kg
  • Frekvens: 7,69 kHz
  • Pinpoint-funktion
  • Justérbar sensitivitet
  • Forudindstillet jordbalance
  • Notch-funktion (fravalg af målkategorier)
  • 9 volt batteri
  • Dansk manual

Quick Draw Pro fra Bounty Hunter er det oplagte valg til dig, der gerne vil begynde at søge med metaldetektorer. Hvis du ikke har erfaring, eller hvis du har en billigere model, som du ønsker at udskifte, så er denne model er yderst fornuftigt valg.

Den har klaret sig godt i adskillige metaldetektor tests, og du får utroligt meget for pengene. Den er det ideelle valg til dig, der ønsker god kvalitet, men samtidig ikke er villig til at betale den højeste pris for din metaldetektor.

Quick Draw Pro er vandtæt, og den er udstyret med et touchdisplay og en lang række justérbare funktioner, så du selv kan indstille alt fra måldybde til sortering af metalaffald. Du kan samtidig justere længden, så den passer til det ønskede brug.

Du får med denne model en alsidig metaldetektor, som egner sig perfekt til begyndere, der gerne vil have lidt flere funktioner end de helt billige metaldetektorer. Maskinen vejer kun 1,2 kilo, så den er nem at have med på farten.

Fordele:

  • Billig metaldetektor i forhold til funktioner
  • Egner sig til begynderen
  • Masser af funktioner
  • Vandtæt søgespole
  • Touchdisplay til betjening
  • Smart sorteringsfunktion til metalaffald

Ulemper:

  • En anelse dyrere end andre begyndermodeller
  • Kræver 9 volt-batterier

Om denne metaldetektor test

I ovenstående metaldetektor test er der taget udgangspunkt i personlige erfaringer, anmeldelser fra tredjepartstjenester og specifikationer på de enkelte modeller. Disse informationer danner grundlag for anbefalingerne.

Produkterne i denne metaldetektor test er alle blevet vurderet ud fra forskellige parametre, som gør, at de egner sig særligt til forskellige behov – du finder derfor den bedste metaldetektor til børn, professionelle, dykkere, begyndere og lignende i denne metaldetektor test.

Fandt du ikke en passende model?

Hvis du ikke fandt en passende model i ovenstående metaldetektor test, så findes der flere webshops, hvor du kan se et komplet udvalg af metaldetektorer. Herunder har jeg samlet en oversigt over de webshops, som sælger metaldetektorer af en nogenlunde kvalitet.

Webshops, der sælger metaldetektorer:

Jeg anbefaler, at du bruger Zeejuu.dk, som efter min overbevisning er den ultimative webshop indenfor emnet i Danmark. Her har du samtidig mulighed for at købe ekstraudstyr af høj kvalitet, som gør det lidt nemmere, smartere og sjovere at søge med din metaldetektor.

Hvilken metaldetektor skal du vælge?

Hvilken metaldetektor skal du vælge? Metaldetektor test

Før du beslutter dig for, hvilken model du skal investere i, er det en god idé at overveje, hvad du helt konkret vil bruge den til. Hvis du kan lide at dykke, er der eksempelvis ingen grund til at vælge en metaldetektor, som ikke kan tåle vand.

Det samme gør sig gældende, hvis du ved, at du udelukkende vil bruge metaldetektoren på stranden. I så fald er der ingen grund til at købe en metaldetektor, som har en lang række avancerede funktioner, du i sidste ende ikke får behov for.

Når du køber en metaldetektor, som ikke er beregnet til lige netop dét, du skal bruge den til, ender du med at betale for noget, du ikke får brug for. Du sparer derfor penge, hvis du køber en metaldetektor, der tager udgangspunkt i dit individuelle behov.

Der findes mange forskellige modeller, og du kan således både få metaldetektorer til guld, sølv, bronze, kommer, metal og en lang række andre objekter. Du kan endda få metaldetektorer, som er i stand til at lokalisere hulrum, hvilket kan være praktisk i professionelle sammenhæng.

Samtidig er det en god idé at købe en metaldetektor på tilbud, hvis du vil have mest muligt ud af dine penge. Du kan sagtens finde metaldetektorer til attraktive priser, uanset om du er på udkig efter en børnemodel, en begyndermodel eller en model til brug i forbindelse med dit professionelle erhverv.

Hvad vil du finde med metaldetektoren?

Når du skal finde den rigtige metaldetektor til netop dit behov, er det ikke alene nok, at du overvejer, hvor du skal bruge den – du skal også overveje, hvad du vil finde med den. Hvis du skal lede efter mønter og smykker, kan du vælge de fleste modeller, da det som udgangspunkt er det, de er beregnet til.

Dog skal du være opmærksom på, at du bør vælge en maskine, som ikke har en for høj frekvens, hvis det er det eneste, du leder efter. Vælg derfor en metaldetektor med en frekvens, der befinder sig på omkring eller under 15 kHz, medmindre den har en funktion, der kan sortere metalaffald og andre mineraler fra automatisk.

Hvis du er på jagt efter rigtige ‘skatte’ i form af relikvier, kan det være en fordel at vælge en metaldetektor med en større søgespole og en højere frekvens. Vælg desuden en model, hvor du kan justere grænseværdien, og som har både manuel og automatisk jordbalance.

Dette vil gøre søgningen nemmere, selvom du også i mange tilfælde kan nøjes med en all-round-metaldetektor. Dit valg bør i bund og grund afhænge af, hvor ambitiøs du er, samt hvilke forventninger du har til dine fund.

Skal du bruge metaldetektoren under vand?

Skal du bruge metaldetektoren under vand? Metaldetektor test

Hvis du planlægger at bruge metaldetektoren under vand, er det nødvendigt, at du køber en model, som er vandtæt. Generelt er der nogle ting, du skal være opmærksom på, da der er forskel på, om du søger i saltvand eller ferskvand.

Saltvandssøgning

Planlægger du at bruge din metaldetektor i saltvand, skal du købe en model, der egner sig til saltvand. Først og fremmest er det væsentligt, at du ikke køber en metaldetektor med én frekvens. I så fald vil den ikke virke i og omkring saltvand.

Vælg i stedet en model med multifrekvens eller PI – og vær samtidig opmærksom på, at du skal vælge en model, som er vandtæt, hvis du planlægger at dykke med den. Nogle modeller er vandtætte i helt ned til 60 meter, mens andre tåler langt lavere dybder.

Ferskvandssøgning

Planlægger du at søge i og omkring ferskvand, er der ikke lige så mange krav til den model, du vælger. Her skal du blot være sikker på, at der er tale om en vandtæt metaldetektor, som kan tåle at komme ned i de dybder, du ønsker at søge i.

Igen er der nogle modeller, der kan tåle en relativt høj dybde, mens andre kun tåler et par meter. Du bør altid tage udgangspunkt i dit nuværende og fremtidige behov, så du ikke skal udskifte din model så ofte.

Gode steder at søge med metaldetektor

Der findes masser af steder, hvor det er oplagt at søge med metaldetektorer. Nogle steder bliver hyppigt besøgt af metalsøgere, mens andre steder er mere skjulte. De gode steder at søge med metaldetektorer afhænger af, hvad du søger efter.

Leder du eksempelvis efter mønter og smykker, er det oplagt at søge på stranden eller i de lokale parker. Vær dog opmærksom på, at der er klare regler for, hvordan og hvornår du må søge med metaldetektorer i det offentlige. Du må eksempelvis ikke bare grave et fund op i en lokal park, medmindre du har tilladelse til det.

Brug af metaldetektor på private grunde

De private områder ligger ofte uberørte, hvorfor du kan gøre unikke fund her, hvis du har fået en tilladelse. I mange tilfælde vil du være den første til at gennemgå et privat grundareal med din metaldetektor, medmindre andre metalsøgere har haft adgang før dig.

På private grunde er det særligt på marker og omkring ældre gårde, der er gode til søgning med metaldetektor. Her har du mulighed for at gøre spændende fortidsfund i jorden, som gemmer på mange års historie.

Før du søger på en privat grund, er det vigtigt, at du har modtaget en fyldestgørende tilladelse fra ejeren af den private grund, som du ønsker at søge efter metal og andre objekter på. Hvis du ikke har den fornødne tilladelse, kan du risikere at blive bortvist eller straffet med en bøde.

Vær opmærksom på, at det ikke altid er tilstrækkeligt med en mundtlig tilladelse, selvom det i langt de fleste tilfælde går an. Dog har en mundtlig tilladelse den ulempe, at du ikke kan dokumentere, at du har fået lov, hvorfor bevisbyrden ligger hos dig, såfremt der opstår en strid omkring tilladelsen. Det er dog udelukkende i meget sjældne tilfælde, det vil komme så vidt.

Brug af metaldetektor på offentligt areal

Når du søger med din metaldetektor på offentlige arealer, er det ligeledes vigtigt, at du har den fornødne tilladelse. Det gør sig særligt gældende på områder, hvor der normalt ikke er metalsøgere. Her bør du sikre dig, at du har en skriftlig tilladelse, som du kan have på dig, når du går rundt med din metaldetektor.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det kræver en tilladelse at bruge din metaldetektor indenfor et bestemt offentligt areal, kan du altid rette henvendelse til din kommune. De vil kunne hjælpe dig med den fornødne tilladelse – eller give dig besked om, at det ikke er tilladt. I begge tilfælde vil du have dit på det rene, fordi du har undersøgt sagen.

Vær desuden opmærksom på, at det normalt altid er tilladt at bruge din metaldetektor på offentlige arealer som skov og strand. Du bør dog altid forhøre dig hos de lokale myndigheder for en sikkerheds skyld, så der ikke opstår problemer.

Når du indgår en aftale omkring metalsøgning indenfor et specifikt område, erklærer du dig samtidig enig i de generelle regler for metalsøgning. Selvom der ikke er et lovpligtigt sæt af regler, skal du respektere de områder, hvor du søger.

Er de dyreste metaldetektorer altid de bedste?

Pris og kvalitet hænger, som med alt andet, sammen, når det kommer til metaldetektorer. Du kan derfor ikke regne med, at du får en metaldetektor, der duer til ret meget, hvis du ikke er villig til at betale mere end et par hundrede kroner for den.

Til gengæld kan du sagtens få en billig metaldetektor, der samtidig er fornuftig og har de fornødne specifikationer til at kunne finde mønter, smykker og andre metalliske genstande, som er begravet under jorden eller på havbunden.

Som nybegynder behøver du ikke en maskine med high-end-funktioner, da du i de fleste tilfælde alligevel ikke vil få brug for dem. I stedet kan du gå efter en god begyndermodel, som egner sig til lige netop dit behov.

De mest basale funktioner er ofte mere end rigeligt, hvis du blot vil se, om det er noget for dig. Hvis du bliver bidt af det, kan du altid overveje at investere i en metaldetektor, som er mere avanceret og har flere funktioner.

Du bør derfor vente med at købe de helt dyre maskine, indtil du har lært de mere basale modeller at kende. På den måde har du samtidig lært, hvordan du bruger metaldetektoren i praksis, så du rent faktisk vil få gavn af de dyrere modeller.

Hvilket ekstraudstyr bør jeg investere i?

I stedet for at bruge en masse penge på en dyr metaldetektor, der vælter budgettet, så kan du i stedet starte med en billigere model, der giver dig mulighed for at købe ekstraudstyr til maskinen. Det kan eksempelvis være et cover eller et mikroskop, så du kan identificere dine fund.

Du kan også købe et sæt hovedtelefoner, så du har nemmere ved at identificere, når du gør et fund. Der findes masser af ekstraudstyr, som gør det nemmere og mere praktisk at søge med din metaldetektor, og du kan ofte få udstyr med, hvis du vælger en pakkeløsning, når du køber din metaldetektor.

Der er masser af forskellige udstyr, som du vil have mere gavn af end en dyr model. Samtidig vil det gøre din søgning sjovere og lettere, når du har det rigtige udstyr. Du kan også nøjes med en billig metaldetektor til at starte med, hvorefter du stille og roligt investerer i mere ekstraudstyr.

En metaldetektor er en sund hobby

En metaldetektor er en sund hobby - metaldetektor test

Der findes masser af aktiviteter, du kan bruge din fritid på – og metaldetektoren er blandt de mest givende. Ikke nok med, at du får mulighed for at gøre nogle unikke og særlige fund, som rent faktisk kan have en værdi, så får du også masser af frisk luft og motion.

Det er samtidig en spændende hobby, som hele familien kan deltage i. Hvis du samtidig investerer i en billig metaldetektor til børn, vil I sammen kunne gå på opdagelse i naturen. På den måde får I kvalitetstid sammen, frisk luft, spænding og motion på én og samme tid.

Du får samtidig mulighed for at dyrke dit netværk, når du investerer i en metaldetektor. Der er mange entusiaster rundt omkring i landet, og der findes masser af klubber og foreninger, som du kan melde dig ind i.

Her får du mulighed for at dyrke din hobby sammen med andre, som også brænder for spændende og unikke fund, frisk luft, gåture og alle de mere nørdede aspekter af metaldetektorer.