+45 65742003

kontakt@kristianole.dk

Dansk nummer i udlandet: Sådan får du fastnet på din mobil

Kristian Ole Rørbye

Af Kristian Ole Rørbye

5/5 - (1 vote)

Når man flytter til udlandet – som jeg selv har gjort – er der små ting hjemmefra, man pludselig savner mere, end man troede. Og nej, jeg taler ikke om rugbrød (selvom det også er på listen). Jeg taler om noget så lavpraktisk som et dansk telefonnummer.

Måske vil du kunne modtage opkald fra banken, Skat, lægen eller bare gamle venner – uden de skal betale en formue for at ringe til dig.

Måske vil du bare stadig lyde som om, du stadig sidder i Danmark, selvom du faktisk sidder på en strand i Thailand (been there).

Heldigvis er der en rigtig smart løsning: IP-telefoni.

Hvad er IP-telefoni – og hvorfor er det genialt?

IP-telefoni betyder i bund og grund, at din telefon kører over internettet i stedet for over gamle telefonkabler.

Forestil dig, at du “låner” en dansk fastnetlinje og tager den med i lommen. Når nogen ringer til dit danske nummer, ringer det på din mobil, uanset om du er i Spanien, Thailand eller på Grønland.

Jeg skal være ærlig – første gang jeg hørte om det, tænkte jeg: “Det lyder alt for teknisk for mig.” Men det er faktisk super nemt i praksis. Du installerer bare en app på din telefon, og bum – så har du et dansk fastnetnummer.

De bedste danske IP-telefoni-udbydere for udlandsdanskere

Lad os kigge på nogle af de udbydere, der faktisk virker i virkeligheden – og ikke kun på papiret. Jeg brugte i starten Skype med et dansk fastnetnummer tilknyttet, men efter at de har meldt ud at Skype lukker i maj, er der følgende:

  • Redspot.dk
    Jeg bruger selv Redspot – De gør det bare virkelig godt. Du får et dansk fastnetnummer for en flad månedspris, og du kan ringe og modtage opkald direkte via deres app eller din computer.
    En lille advarsel: Deres app er ikke den mest fancy i verden, men den virker. Og supporten? Super flink og hjælpsom!
  • Sonotel.com
    Selvom Sonotel ikke er 100% dansk, er de meget brugt blandt danskere. De tilbyder danske numre og har en lidt mere avanceret app, hvis du vil nørde med opkaldsindstillinger. De er særligt gode, hvis du også vil kunne sende SMS’er fra dit danske nummer.
  • Firmafon.dk
    Hvis du vil have en løsning, der ser super professionel ud – f.eks. hvis du driver forretning fra udlandet – så er Firmafon virkelig godt. De tilbyder danske fastnetnumre og mulighed for flere linjer, telefonsvarer, kø-funktion osv.
    De er dog lidt dyrere end Redspot, så det kommer an på dine behov.
  • Flexfone.dk
    En anden mulighed, især hvis du gerne vil have noget mere fleksibelt, hvor du kan koble flere brugere på samme nummer eller styre meget selv via en app.

Hvordan fungerer det i praksis?

Okay, lad os sige, du vælger Redspot. Her er hvad der sker:

  1. Du bestiller et nummer online.
  2. Du får adgang til en app til din telefon (Android eller iPhone).
  3. Du logger ind – og så virker det.

Folk i Danmark ringer til dit danske fastnetnummer, som normalt – og du tager opkaldet på din mobil, som om du sad i Odense eller Århus.

Jeg har selv stået midt i et natmarked i Chiang Mai, fået et opkald fra min bank, og de havde ikke engang opdaget, jeg sad i 30 graders varme omgivet af gadekøkkener.

Det føltes lidt som at snyde systemet – på den gode måde.

Fordele og ulemper, du skal kende

Fordele:

  • Du bevarer dit danske nummer og virker “tæt på”, selvom du er langt væk.
  • Meget billigere end gammeldags roaming eller udlandstelefoni.
  • Let at opsætte og bruge.

Ulemper:

  • Du er afhængig af en stabil internetforbindelse (WiFi eller data).
  • Nogle IP-telefoni-apps kan være lidt gammeldags i designet.

Men helt ærligt?

Når man vælger at bo under palmerne eller et andet lækkert sted, kan man godt leve med en app, der ikke er helt Instagram-lækker.

Så hvad gør du nu?

Hvis du savner følelsen af stadig at have en fod i Danmark, så er IP-telefoni vejen frem.

Mit råd til dig:
Start småt. Prøv for eksempel en måned med Redspot eller en anden udbyder. Se hvordan det føles. Du kan altid opsige igen uden bøvl.

Og husk: Bare fordi du sidder på den anden side af kloden, betyder det ikke, at du skal være længere væk, end et opkald.

Helt konkret næste skridt:

  • Vælg en udbyder (Redspot, Sonotel, Firmafon eller Flexfone)
  • Bestil dit danske nummer
  • Download appen
  • Slå internet til
    …og tag det første opkald fra Danmark, mens du måske… sidder i badetøfler.

Kristian Ole Rørbye

Jeg har rodet med hjemmesider, SEO og digital markedsføring i over 15 år – og ja, jeg synes stadig, det er sjovt! Min mission? At få hjemmesider til at ranke bedre, tiltrække mere trafik og skabe resultater, der kan mærkes.

Skriv en kommentar