+45 65742003

[email protected]

Farvel til Skype – Mit valg af alternativ til dansk fastnetnummer

Kristian Ole Rørbye

Af Kristian Ole Rørbye

Opdateret:

5/5 - (8 votes)

Siden 2010 har jeg brugt Skype til at have et dansk fastnetnummer (+45 6574 2003), hvilket har været en nem og billig løsning for mig.

Men nu har Microsoft, som ejer Skype, meldt ud, at de lukker ned for tjenesten i maj 2025. Det betyder, at jeg har været nødt til at finde et alternativ – og samtidig bevare mit telefonnummer.

Krav til mit nye fastnetnummer

Da jeg primært bruger nummeret til, at kunder kan ringe til mig, havde jeg nogle klare krav til en ny løsning:

  • Mulighed for at beholde mit eksisterende nummer.
  • En fornuftig pris, da jeg ikke ringer ud, men primært modtager opkald.
  • Stabil drift og dansk support, især i forbindelse med nummerflytningen.

Min research: Redspot og Sonetel

Efter at have undersøgt flere alternativer faldt mit valg på Redspot, en dansk udbyder af VoIP-telefoniløsninger. Jeg havde også kigget på Sonetel, men Redspot viste sig at passe bedre til mine behov. Her er nogle af de ting, der gjorde udfaldet:

  • Redspot tilbyder nummerflytning – Jeg kontaktede deres support (Aksel), som bekræftede, at jeg uden problemer kunne flytte mit nuværende Skype-nummer over til dem.
  • Gode priser – Redspot har en prisstruktur, der passer perfekt til mit behov som modtager af opkald.
  • Dansk support – Det er rart at have mulighed for at få support på dansk, især når det kommer til tekniske ting som nummerflytning.

Sonetel er også en interessant løsning, men da de ikke er baseret i Danmark, var jeg bekymret for, hvordan nummerflytningen ville forløbe. Redspot gav mig en hurtig og præcis bekræftelse på, at det kunne lade sig gøre, hvilket gjorde mit valg nemt.

Mine næste skridt

Jeg er nu i gang med at flytte mit nummer til Redspot, og jeg ser frem til at teste deres service. Hvis du også står i samme situation og har brug for et alternativ til Skype, kan jeg anbefale at tage et kig på Redspot – især hvis du vil beholde dit eksisterende nummer.

Jeg skal nok opdatere denne blog med mine erfaringer, når nummerflytningen er fuldført, så andre kan få glæde af min proces.

Har du også brugt Skype til et fastnetnummer? Hvilket alternativ har du valgt? Del gerne dine tanker i kommentarerne!

Opdatering marts 2025

Mit danske fastnetnummer er nu blevet flyttet over til Redspot og jeg må sige at det hele virkelig har kørt smooth. Aksel fra Redspot har været hurtig til at svare på mine spørgsmål og det eneste jeg skulle gøre for at få flyttet nummeret, var et skrive under på en fuldmagt, så klarede Aksel resten for mig.

Jeg har valgt deres basis abonnement til 18-19 kr om månenden og så har jeg installeret Groundwire (Acrobits) på min iPhone. Den koster 70-80 kr som en engangsbetaling.

Kristian Ole Rørbye

Jeg har rodet med hjemmesider, SEO og digital markedsføring i over 15 år – og ja, jeg synes stadig, det er sjovt! Min mission? At få hjemmesider til at ranke bedre, tiltrække mere trafik og skabe resultater, der kan mærkes.

6 kommentarer til “Farvel til Skype – Mit valg af alternativ til dansk fastnetnummer”

  1. Har skrevet med sonetel for at porte vores Skype nummer og det er en langsom proces der stadig er igang tager kontakt med Redspot.
    Tak for et super opslag 💪🙏

    Svar
  2. Perfekt! Jeg har søgt vidt og bredt efter et alternativ.
    Vi er to medarbejdere der deler et Skype nummer i dag…

    Svar

Skriv en kommentar