+45 65742003 kontakt@kristianole.dk

Læs med her hvordan…

Der findes rigtig mange services på nettet, hvor man kan oprette en gratis hjemmeside og være i gang indenfor få minutter.
Dette kan tit og ofte være en rigtig god start, men hvad nu, hvis din hjemmeside går hen og skal laves mere seriøs og f.eks have sit eget domæne eller sin egen hosting?

Tit og ofte, kan man så tilkøbe et forholdsvist dyrt domæne samt hosting og så er “gratis” ideen der ikke rigtig mere.

Jeg vil her step for step, fortælle dig, hvordan jeg lavede en hjemmeside for sølle 7 danske kroner, 7 kr… og det var med mit helt eget domæne samt hosting hos en af verdens største spillere på markedet! For godt til at være sandt? Ja, det tænkte jeg også, men jeg blev klogere – det gør du også hvis du læser med her.

Jeg deler fremgangsmåden op i 4 simple dele og bare rolig, alle kan være med her.

Step 1 – Køb domænenavn hos Namecheap.com

Namecheap tilbyder pt. (jeg ved ikke hvor længe de har dette tilbud, så det er nok en god idé at få købt domænet hurtigs muligt) at man kan købe forskellige domæner til, og hold nu fast, kun $0.88 ! Hvilket svare til små 7 danske kroner.

Du kan søge efter domænerne her: https://www.namecheap.com/

namecheap

Når du så har indtastet det domænenavn du gerne vil have i søgefeltet, trykker du “Search” og herefter vil du se dette billede:

7kr

Nogle domæne ideer til 7 kr:

  • fiske.club (OPLAGT! domæne til en fiskeklub)
  • danmark.trade (kunne bruges til en side om at handle med DK)
  • laan.site (kunne bruges til en affiliate side om lån)
  • konge.website (det er bare konge) 🙂
  • ung.press (nyhedssite for unge)
  • fodbold.site (oplagt domæne til en side om fodbold)
  • nyheder.space (nyhedssite)
  • fyn.webcam (dating side med fokus på webcam til folk fra Fyn)
  • jylland.online (site om jylland)
  • kaffe.site (info site om kaffe)
  • briller.xyz (affiliate side om briller)
  • solbriller.online (sommeren står for døren – affiliate side om solbriller!)

Og sådan kan man blive ved…

Du skal trykke på $0.88 tabben og derefter kommer der en lang liste frem med de forskellige domæne endelser der er ledige.
Som du kan se her, så var f.eks 7kr.website ledig, hvilket jo er meget passende til dette indlæg.

Smid domænet i indkøbskurven og check ud.

Der går nu lidt tid alt efter hvilken endelse du har valgt til domænet, men normalt ikke mere end 24 timer, før end det er aktivt og du kan bruge det – MEN – først og fremmest skal vi jo lige have lavet et webhotel, hvor vi kan have en hjemmeside liggende og derefter pege domænet derover.

Step 2 – Hosting hos Amazon

Du kender sikkert allerede godt Amazon. Men vidste du at de også tilbyder hosting?

Du skal først have oprettet en gratis konto her: https://aws.amazon.com/console/

Jeg kunne nu så vise med screehshots hvordan man gør, men det er meget nemmere at bruge denne video guide, som jeg også selv brugte første gang:

Følg guiden her (det er 1 års gratis hosting):

Når du har fået ordnet det, så følg denne guide for at tilknytte domænet:

Når det er klaret og du har peget navneserverne herover fra Namecheap af, så er din nye hjemmeside oppe og kører.
Det kan godt virke lidt indviklet første gang, men sådan er det med så meget og når man først har lavet det med succes en gang, så kører det som smurt de andre gange.

Step 3 – Den nemme genvej. Brug Fiverr

Du er sikkert også stødt på Fiverr.com før. Fiverr er en hjemmeside, hvor du kan købe en masse ydelser og produkter til $5, deraf “Fiverr”.

Herinde findes der en del, der tilbyder at stå for opsætningen af hosting samt at tilknytte dit domæne for $5. Så kommer hjemmesiden sammen med domæne dog ikke til at koste 7 kr, men det er stadig en god deal, hvis man synes ens tid er brugt bedre et andet sted, end at sidde og rode med det inde på Amazon.

Step 4 – WordPress og andre CMSystemer

Det sidste step er hvis du ønsker lidt mere end blot en HTML hjemmeside. De fleste hjemmesider kører i dag på CMSystemet WordPress.
Det er muligt at installere WP på Amazon ligesom med en almindelig hjemmeside, men det tager længere tid og kræver at man kender en del til databaser, kodesprog etc.

Du kan prøve selv ved at følge videoen her:

Bliver det for tidskrævende og indviklet, så er der igen hjælp at hente for $5 inde på Fiverr. Lav blot en søgning derinde på “Amazon AWS” og der kommer en masse hjælp frem.

Det var det. Er der spørgsmål eller andet, så skriv endelig en kommentar herunder. Hvis du får oprettet en hjemmeside ud fra denne fremgangsmåde, må du også meget gerne dele den herunder, tak.

Få en hjemmeside til 7 kr. INKLUSIV dit eget domæne
5 (100%) 4 votes