Leder du efter et gratis regnskabsprogram, som egner sig til små virksomheder, selvstændige foreninger og generelt mindre erhvervsdrivende? Både Dinero og Billy findes som gratis regnskabsprogram til dig, der har et lille behov. Men hvilken løsning er egentlig bedst her i december? Få svaret herunder.
Uanset, om du er selvstændig, driver en virksomhed, organisation eller forening, er det nødvendigt, at der er styr på regnskabet. Før i tiden blev Excel hyppigt anvendt som regnskabsprogram, men det kunne absolut ikke betegnes som værende den mest brugervenlige løsning.
Samtidig krævede det, at du havde indsigt i de mange forskellige regler, der gør sig gældende, når det kommer til regnskab – eksempelvis hvad du kan få fradrag fra. Heldigvis er der i dag en løsning på problemet, så du ikke skal sidde og holde styr på dit regnskab i et regneark.
I stedet kan du bruge et af de mange populære online regnskabsprogrammer, der er på markedet. Dinero og Billy er de mest populære af slagsen, når det kommer til dig, der driver en mindre virksomhed eller forening og blot har behov for et nemt og brugervenligt program til at holde styr på økonomien.
Hverken Dinero eller Billy kræver, at du har forstand på regnskab. Du skal blot sende fakturaer ud og bogføre dine bilag, hvorefter du har et færdigt regnskab, som du kan opgive til SKAT.
Anmeldelse af 2 gratis regnskabsprogrammer
Men hvilket gratis regnskabsprogram er egentlig det bedste? Herunder følger en gennemgang af både Dinero og Billy samt de funktioner, du får med i de gratis udgaver. Der lægges vægt på fordele og ulemper, som de to gratis regnskabsprogrammer hver især har.
#1: Dinero

Hvad er Dinero?
Dinero er et godt, gratis regnskabsprogram, der egner sig til såvel mindre virksomheder og foreninger som mellemstore virksomheder. Dinero blev stiftet 2013 med visionen om at blive det førende online regnskabsprogram til små virksomheder i Danmark.
Sidenhen er det gået stærkt. Dinero blev i 2016 opkøbt af Visma-koncernen, der blandt andet også ejer e-conomic; et mere avanceret online bogføringsprogram, som egner sig til større virksomheder. Dinero tæller i dag mere end 180.000 brugere i hele Europa, og det er der god grund til.
Dinero adskiller sig fra mange andre regnskabsprogrammer ved specifikt at være tiltænkt mindre virksomheder og selvstændige, som ikke nødvendigvis har kompetencer indenfor regnskab og bogholderi. Dig, der har et lille behov, men samtidig ønsker at kunne oplyse et retvisende regnskab.
Brugervenlighed og funktioner
Dinero er et gratis regnskabsprogram, som er nemt at finde ud af, selvom du hverken er revisor eller bogholder – eller har intentioner om at blive det. Du kan nemt holde styr på både fakturaer og bilag, og selve platformen er utroligt brugervenlig.
Du får alt det, du har behov for, og det er nemt at finde rundt i regnskabsprogrammet, selv hvis du ikke har prøvet at bogføre før. Når du vælger den gratis version af regnskabsprogrammet, får du de mest basale funktioner, som er nødvendige, når du blot skal sende fakturaer ud og holde styr på dine bilag.
Dinero Starter, som den gratis version hedder, egner sig således til mindre virksomheder, som ikke har særligt avancerede krav. Dinero Starter er et fremragende gratis regnskabsprogram, hvor du får stort set alle funktioner, du har behov for i opstarten.
Det er først, når du begynder at have mange bilag, den udvidede version begynder at blive praktisk. Du kan således sagtens ‘nøjes’ med gratis-udgaven, indtil din virksomhed når en størrelse, hvor den månedlige ydelse for at få adgang til Pro-abonnementet alligevel ikke betyder noget i det store hele.
Funktioner i Dinero Starter – Gratis regnskabsprogram
Med Dinero Starter kan du oprette fakturaer, sende dem afsted, holde styr på dine kunder og leverandører og bogføre bilag på en nem og brugervenlig måde. Du har fri adgang til alle de mest basale funktioner, som du har brug for, når du skal holde styr på dit regnskab.
En af de helt klare fordele ved Dinero er, at du kan bruge det gratis regnskabsprogram i så lang tid, du ønsker. Du skal udelukkende opgradere til Pro-versionen, hvis du får behov for de mange ekstra-funktioner. Har du udelukkende behov for at sende fakturaer ud og bogføre enkelte bilag, er Dinero Starter mere end rigeligt.
Dinero Starter er absolut anbefalelsesværdigt, hvis du leder efter et nemt og brugervenligt online regnskabsprogram uden avancerede features. Du behøver ikke at have erfaring med bogføring, for interfacet er designet med henblik på at gøre det avancerede regnskab simpelt.
Fordele ved Dinero Starter:
- Brugervenligt og intuitivt
- Send nemt fakturaer til dine kunder
- Track din faktura
- Send rykkere til kunderne, hvis de ikke betaler
- Ubegrænsede posteringer
- Ubegrænsede kontakter
- Nem momsafregning
- Gratis regnskabsprogram til de mest basale behov
- Godt Help Center, hvor du kan få svar på de fleste spørgsmål
Ulemper ved Dinero Starter:
- Du kan kun gemme bilag i skyen med Dinero Pro
- Dinero Starter egner sig primært til dig med basale behov
- Du får ikke adgang til de mange integrationer
Funktioner i Dinero Pro
Vælger du derimod Dinero Pro, får du langt flere features. Du kan eksempelvis tage et billede af din kvittering, hvorefter det automatisk bliver gemt i skyen sammen med dit bilag. På den måde er det altid tilgængeligt – også selvom du smider den fysiske kvittering ud.
Har du flere konti tilknyttet din virksomhed, kan du oprette de specifikke konti i Dinero, hvorefter du kan placere dine køb på dem. Du angiver blot, hvad du har købt, hvorefter du kan vælge, hvilken konto bilaget hører under. Denne funktion bliver kaldt for Dinero Crowd.
I Dinero Pro har du desuden mulighed for automatisk at afstemme med din bank, så du altid er sikker på, at kassen stemmer. Det er utroligt brugbart, så du ikke skal logge ind og afstemme med din bank manuelt.
Pris for Dinero Pro:
- Månedlig betaling: 235 kr./md
- Årlig betaling: 197 kr./md
Support
Dinero har et utroligt godt Help Center, hvor du kan få svar på langt de fleste spørgsmål, du har, som relaterer sig til brug af regnskabsprogrammet. Du kan finde detaljerede svar på størstedelen af de spørgsmål, der opstår, når du bruger gratis-versionen.
Hvis der er et spørgsmål, du ikke kan finde svar på, har programmet en fremragende chat-support, som dog er forbeholdt de betalende kunder. Til gengæld kan du få svar på stort set alle spørgsmål, du har, i forhold til bogføring.
Chatten har åbent på alle ugens dage fra 9-22, uanset om det er hverdag, weekend eller helligdag. Her møder du et imødekommende og hjælpsomt support-team, som gør alt, hvad der står i deres magt for at hjælpe dig videre – selv hvis dit spørgsmål ikke direkte relaterer sig til Dinero, men relaterer sig til bogføring generelt.
Konklusion
Dinero er et utroligt effektivt online regnskabsprogram, uanset om du vælger den gratis eller betalte version. Det gratis regnskabsprogram indeholder de mest basale funktioner, men alligevel mere end rigeligt til, at du kan holde styr på dit regnskab.
Vælger du Pro-versionen, får du adgang til alle de mange features, som regnskabsprogrammet tilbyder. Det er utroligt praktisk, og du får nemt ved at føre regnskab, selvom du ikke har forstand på det. Hvis du får brug for hjælp, sidder der altid et supportmedarbejder klar, som kan hjælpe dig med at besvare dit spørgsmål.
Typisk starter man med Dinero Starter-versionen, som dækker alle de behov, når du driver en lille virksomhed eller forening. Når det ikke længere kan dække dit behov, opgraderer du til et abonnement, som koster en brøkdel af, hvad du skal betale for en decideret revisor eller bogholder.
#2: Billy

Hvad er Billy?
Billy er, ligesom Dinero, et effektivt online regnskabsprogram målrettet små og mellemstore virksomheder. Programmet samler alle de vigtigste opgaver inden for bogføring ét sted, og findes både i en gratis udgave med begrænsede funktioner og i betalte versioner med fuld adgang.
Billy blev stiftet i 2009 af serieiværksætteren Toke Kruse med ønsket om at gøre det nemmere for selvstændige og mindre virksomheder at håndtere deres regnskab uden at skulle være eksperter. Visionen var at skabe et intuitivt alternativ til Excel-ark og tunge regnskabssystemer, så alle kunne komme i gang på egen hånd.
I dag er Billy en del af Ageras Group og er vokset til at blive en af de mest populære løsninger i Danmark. Konkurrencen med Dinero er stadig hård, men Billy har bevaret sin position som et enkelt, brugervenligt værktøj til både nye og erfarne selvstændige.
Brugervenlighed og funktioner
Billy er kendetegnet ved sit enkle design og overskuelige kontrolpanel, hvor du hurtigt kan danne dig et overblik over fakturaer, udgifter og moms. Systemet er lavet til at kunne bruges af alle – også dig, der ikke har erfaring med bogføring.
Programmet findes i tre versioner: Free, Basic og Plus. Free-versionen giver adgang til at lave et begrænset antal fakturaer og bilag hver måned, mens Basic og Plus åbner op for ubegrænset bogføring samt en lang række ekstra funktioner. Plus-versionen inkluderer blandt andet e-fakturering, telefonisk support og fuld integration til betalingsløsninger.
Funktioner i Billy Free – Gratis regnskabsprogram
Med Free-versionen kan du oprette op til 3 fakturaer og 10 bilag pr. måned. Det er en god løsning, hvis du driver en lille forening, en hobbyvirksomhed eller lige er startet. Systemet hjælper automatisk med momsberegning, og du kan sende fakturaer som PDF eller link.
Der er fri adgang til mailsupport på hverdage, så du kan få svar på spørgsmål om alt fra fradrag til bogføring. Begrænsningen ligger i, at du ikke kan bogføre ubegrænset, og at integrationer til fx bankafstemning eller betalingsløsninger kræver et betalt abonnement.
Fordele ved Billy Free:
- Gratis mailsupport
- Simpelt og intuitivt at bruge
- Perfekt til de mest basale behov
Ulemper ved Billy Free:
- Begrænset til 3 fakturaer og 10 bilag pr. måned
- Ingen adgang til integrationer
- Ikke egnet til virksomheder med større aktivitet
Funktioner i Billy Basic og Plus
Med Basic får du ubegrænset antal fakturaer og bilag samt adgang til alle de funktioner, du som lille virksomhed normalt har brug for. Du kan håndtere moms, bankafstemning, kassekladder og meget mere direkte i systemet. Supporten er tilgængelig via mail og chat.
Plus-versionen er målrettet dig, der ønsker den fulde pakke. Her får du blandt andet e-fakturering (EAN), integration til betalingsløsninger som MobilePay og kortbetaling, telefonisk support samt avancerede muligheder for at tilpasse dine fakturaer.
Priserne starter fra omkring 195 kr. pr. måned ved årlig betaling eller 235 kr. pr. måned, hvis du betaler løbende.
Support
Billy tilbyder gratis mailsupport til alle brugere – også på Free-planen. Vælger du Basic eller Plus, får du også chat-support, og med Plus har du endda mulighed for at ringe til supporten. Åbningstiderne dækker både hverdage og weekender, så du kan få hjælp, når du har brug for det.
Konklusion
Billy er et enkelt og brugervenligt regnskabsprogram, der henvender sig til selvstændige og mindre virksomheder, som vil have et overskueligt alternativ til komplekse bogføringssystemer. Free-versionen er oplagt til helt små behov, mens Basic og Plus giver flere funktioner til dig, der har mere aktivitet.
Det intuitive interface og den inkluderede support gør, at du hurtigt kan komme i gang – også selvom du aldrig har prøvet at bogføre før. Billy er derfor et solidt valg, uanset om du lige er startet virksomhed eller har brug for et program, der kan vokse med dig.
Dinero vs Billy: Hvilket gratis regnskabsprogram er bedst?
Både Dinero og Billy er populære valg blandt små virksomheder, men deres gratis-versioner er ikke længere lige stærke.
Billy Free giver mulighed for at lave op til 3 fakturaer og 10 bilag pr. måned, med mailsupport inkluderet. Skal du bogføre mere end det, kræver det et betalt abonnement.
Dinero Free giver derimod ubegrænset antal posteringer og adgang til mange af de basale funktioner. Supporten er primært via deres Help Center, men platformen er intuitiv og brugervenlig.
Hvis du vil i gang helt gratis og uden hurtigt at skulle opgradere, er Dinero derfor det mest fleksible valg. Billy fungerer fint som en enkel start, men du løber hurtigt ind i begrænsninger. Til gengæld er Billy kendt for sin brugervenlighed og simple opsætning, som mange nystartede sætter pris på.
Kan jeg nøjes med et gratis regnskabsprogram?
Når du driver en lille virksomhed, eller du netop er startet op som selvstændig, er det nødvendigt, at du har styr på dit regnskab. Du har som regel ikke noget stort behov, da omsætningen endnu ikke er så stor, ligesom du typisk heller ikke vil have mange udgifter.
Samtidig har du måske ikke det største kendskab til, hvordan man laver regnskab. Du har derfor behov for simpelt og brugervenligt regnskabssystem, som ikke kræver alverden. Mange har ikke evnerne til at lave regnskab på egen hånd.
Det er her, de gratis regnskabsprogrammer ind i billedet. Både Dinero og Billy dækker de mest basale behov, du har brug for i forbindelse med bogføring, når du netop er startet op eller bare driver en lille virksomhed. I princippet har du udelukkende behov for at kunne sende fakturaer ud, bogføre bilag og danne et overblik over den moms, du skal betale.
Dette kan både Dinero og Billys gratis regnskabsprogrammer, og langt hen ad vejen dækker de dit behov, når du netop er startet op. Driver du en mindre forening eller lignende, er du typisk også godt dækket ind med de gratis regnskabsprogrammer.
Læs også: Sådan overfører du penge til udlandet
Det korte svar er derfor, at ja – du kan i mange tilfælde nøjes med et gratis regnskabsprogram. Det er klart, at virksomhederne bag gerne vil tjene penge, hvorfor du naturligvis får flere funktioner, hvis du køber en betalt version. Til det lille behov er de gratis regnskabsprogrammer dog mere end rigeligt.
Hvad er et online regnskabsprogram?
Et online regnskabsprogram er et avanceret værktøj, du kan bruge i forbindelse med din bogføring. Selvom et online regnskabsprogram er avanceret, er det typisk ikke noget, du mærker til, når du bruger det, da det er designet til at være brugervenligt.
Når du bruger et online regnskabsprogram, kan du sende fakturaer ud, holde styr på manglende betalinger, bogføre dine bilag og generelt sørge for, at der er styr på dit regnskab.
Et gratis regnskabsprogram er for de fleste en fin løsning, der dækker alle de behov, du har som selvstændig – eller hvis du driver en mindre virksomhed, startup eller forening, hvor der ikke er ressourcer til at hyre en revisor eller bogholder.
Hvorfor bruge et gratis regnskabsprogram?
Der er mange gode grunde til at bruge et gratis online regnskabsprogram. Først og fremmest er de designet til at hjælpe dig så godt som muligt. Der er ikke meget besvær forbundet med et regnskabsprogram, da du blot skal bogføre dine regninger og sende fakturaer ud, hvorefter regnskabsprogrammet holder styr på din moms, skat og lignende.
Samtidig er de fleste online regnskabsprogrammer designet med henblik på, at du skal kunne bruge dem, selvom du ikke nødvendigvis er interesseret i bogholderi, men ser det som et nødvendigt onde. Du kan også få support, hvis der er noget, du er i tvivl om, hvorfor du sparer tid og ikke risikerer at gå i stå, når du anvender et online regnskabsprogram.
Du får altså mere tid til din forretning ved at bruge gratis regnskabsprogram, fordi du ikke skal bruge tid på selv at holde styr på, hvad du skylder i moms og skat og lignende – især hvis alternativet er, at du skal gøre det i et Excel-ark eller lignende.
Hvordan kommer jeg i gang med et online regnskabsprogram?
Når du skal i gang med et online regnskabsprogram, er det første, du skal gøre, at vælge hvilket. De mest udbredte regnskabsprogrammer herhjemme er følgende:
- Dinero
- Billy
- e-conomic
Hvor de to førstnævnte, som blev gennemgået tidligere i denne artikel, primært henvender sig til mindre virksomheder, foreninger og selvstændige, som gerne vil stå for bogføringen selv og derved spare revisoren, er e-conomic mere henvendt til større virksomheder, der har en revisor tilknyttet.
Hvis du blot har brug for at kunne holde sende fakturaer ud og holde styr på dine bilag, bør du vælge et af de to første, som også findes i gratis versioner, så du kan komme i gang hurtigt og nemt.
Er du i tvivl om, hvilket du skal vælge, kan du altid forsøge at oprette en bruger på hver af de to platforme. Prøv at klikke dig lidt rundt i regnskabsprogrammerne, så du kan få et indtryk af brugervenligheden. Vælg det, du synes bedst om – der er ikke stor forskel på de to gratis regnskabsprogrammer, hvorfor du i princippet er lige godt tjent, uanset hvilket du vælger.
Gratis regnskabsprogram til små virksomheder
Når du driver en lille virksomhed, har du som udgangspunkt ikke de samme behov som en større virksomhed. Hos større virksomheder er der ofte tilknyttet en ekstern bogholder eller revisor, som står for at sikre, at der er styr på regnskabet.
Her er e-conomic, som er langt mere avanceret på visse punkter, mere udbredt. Det betyder dog også, at dette regnskabsprogram er langt mere avanceret at benytte sig af, fordi det netop er tiltænkt fagpersoner, som arbejder professionelt med regnskab.
Læs også: gratis hjemmeside- & gratis webshop programmer
Hvis du selv vil stå for dit regnskab i en mindre virksomhed eller forening, er Dinero og Billy det oplagte valg. Begge er fremragende gratis regnskabsprogrammer, der dækker de mest basale behov til bogføring.
Gratis regnskabsprogram til foreninger
De fleste foreninger har en interesse i at have så få udgifter som muligt. Her er et gratis regnskabsprogram en oplagt mulighed, da man ofte ikke har de største udgifter forbundet med at drive en forening, men stadig har behov for at kunne holde styr på betalingen fra foreningens medlemmer.
Et gratis online regnskabsprogram til foreninger sikrer samtidig, at der altid er styr på skat, moms og andre udgifter, som er nødvendige i forhold til et retvisende regnskab.
Spørgsmål og svar om gratis regnskabsprogrammer
Hvad koster det hvis man vil opgradere fra gratis versionen?
Hvis du ønsker at opgradere til en Pro version starter priserne her fra omkring 190 kr. / måned afhængigt af hvilket program du har valgt.
Hvad kan man med et gratis regnskabsprogram?
Du får et regskabsprogram der kan klare alle de nødvendige funktioner så som: Posteringer, fakturering, bogførging og moms.
Hvordan opretter man en gratis bruger?
Det kan ikke være mere simpelt. Du indtaster din mail-adresse samt vælger en adgangskode og herefter er du i gang og kan bruge systemet.
