Bliver Pricerunner det nye go-to for affiliates?

Pricerunner har altid været der som en af de største affiliate-sites i Danmark, hvor man kan sammenligner priser på stort set alting. 

Og det er de stadig… men der er kommet et nyt tiltag til, hvor de nu også tilbyder andre affiliates at kunne vise deres feed på ens hjemmeside og få en pris pr. klik hver gang nogen klikker sig videre. 

Jeg blev selv opmærksom på det her for et lille års tid siden, da en medarbejder fra Pricerunner kontatede mig og spurgte om jeg kunne være interesseret i at prøve det af på en af mine sider, hvilket jeg gjorde, men jeg fjernede det også hurtigt igen, da selve rapporteringen af indtjeningen foregik via mail hver uge i et excel ark der var svært at tyde.

Nu har de fået lavet et login til et publisher center, hvor man kan følge med i indtjeningen dag for dag og man kan se hvilke af ens medier der får kliks samt hvilke produkter der kilkkes på. 

Dette har gjort det meget mere interessant i mine øjne og sammen med deres widget byggerm som jeg kommer ind på senere i indlægget, er der her virkelig et spændende potentiale for det danske affiliate marked. 

Men hvorfor tilbyder Pricerunner pludselig dette er der nok mange der spørg sig selv. Mit gæt er, at de kunne mærke konkurrencen på affiliate markedet og i stedet for at miste en stor del af kagen til affiliate der bruger Partner-ads, Adservice etc. så valgte de at dele deres provision og gøre deres data tilgængelig og derved miste en meget mindre del af omsætningen. 

Skal Parnter-ads og andre netværk være bekymret?

Der er ingen tvivl om, at især Partner-ads kommer til at kunne mærke at Pricerunner er kommet med i gamet. Partner-ads har rigtig mange danske shops og det er mange af de samme som Pricerunner viser i deres sammenligninger. 

Pricerunners fordel er her, at de også har de store shops så som Bilka etc., hvilket giver en bedre brugeroplevelse og en klar fordel for Pricerunner. 

Der hvor Pricerunner især kommer til at tage salg af Partner-ads er på programmer som har en lav % provision og produkter, der koster under 500-600 kr og især ved hus og have kategorierne – er mit gæt.

Ved Partner-ads får man en % af hvert salg man laver og procentsatsen kan svinge fra 2% op til 30-40%. 

Hvis en shop hos Partner-ads tilbyder 2-3% i provision og har mange produkter der koster under 500-600 kr, så er det oplagt at prøve Pricerunner af i stedet, da man her vil kunne få 1,5 til 7,5 kr pr klik afhænging af kategorien. Top kategorien er kontaktlinser, som giver 7,5 kr. / klik. 

Du  kan se prislisten for klik afhængig af kategori her: https://www.pricerunner.dk/info/price-list

Det fungere så på den måde, at Pricerunner beholder 40% af klikprisen og du som publisher/affiliate får 60%. 

Så er det f.eks “brætspil” som står til 3.20 kr. / klik vil du  her få: 3.20 x 0.6 = 1.92 kr / klik. 

Er der flere penge at tjene som affiliate ved at skifte til Pricerunner?

Det er et af de helt store spørgsmål og noget jeg stadig er ved at teste. 

Som nævnt herover så er det oplagt og vigtigt at kigge på to ting: 

  • Programmer der giver en lav procent, f.eks 2-3%
  • Og så her kigge på de produkter der koster under 600 kr 

Du kan også tage et kig på hvilken EPC du har ved det pågældende program, det er her vigtigt, at du er sikker på at EPCen stemmer overens med det antal klik og indtjening du har.

Hvis EPCen er under 1 kr, ja, så er det næsten en no-brainer at teste det af her. Hvis du allerede ved hvor mange klik du præcis før fra et program kan du også lave en udregning her hvor du tager antal klik x pris pr klik.

Se udregningen her: 

Lad os se på udregningen hvis det er en shop der giver 2% af salget hos Partner-ads. 

Lad os antage at du sælger et produkt til 300 kr. 

  • Her ville du få: 300 kr. x 0.02 = 6 kr. 

Men regnstykket mangler lidt, da det ikke er alle de besøgende du sender over til shoppen der konvertere til en kunde, det er ihvertfald meget sjældent at det sker.

Det er måske 10% af de klik du sender derover der bliver til et salg og så ser regnestykket sådan her ud: 

  • (300 kr x 0.02) x 10% = 0.6 kr. 

Som du kan se, så vil det her klart kunne betale sig at prøve Pricerunner af, da det så vil fordoble din indtjening i selv den mindste “klik-pris kategori”. 

Store medier har brugt Pricerunner i mange år

Tidligere var det mest ved de store medier med meget trafik at man stødte på Pricerunner, hvilket man stadig gør – se f.eks her fra eb.dk hvor de linker til en iPhone 13 på Pricerunner: 

Herover linker eb.dk til en sammenligning på Pricerunner og det er så først efter at de besøgende er kommet over på Pricerunner og de klikker sig videre derfra en en shop, at det tæller som et klik. 

Jeg har hovedsageligt brugt den widget hvor man linker direkte til shoppen (se eksempel her hvor jeg skriver om office pakken) fra affiliate siden, så det ikke først skal forbi Pricerunner – mere om det herunder. 

Hvordan fungerer Pricerunners widget bygger?

Som nævnt findes der forskellige typer af widgets/feeds man kan lave og vise på sin hjemmeside og du kan faktisk selv teste det af – også uden at have en publisher aftale på plads. Du finder widget bygger her: https://www.pricerunner.dk/widget

pricerunner affiliate widget

Som du kan se er der 6 forskellige typer du kan lave. Den jeg har haft brugt mest er den første “Med prissammenligning”. 

Den fungerer på den måde at du indtaster navnet på produktet, lad os tage flyverdragten der hedder “Mikk-Line Flight Suit – Puce Brown” som et eks: 

Indtast navnet og vælg produktet når det bliver vist: 

Herefter vælger du hvor mange butikker du vil vise og trykker “Generer forhåndsvisning”. 

Og så kan du se widget: 

Der er muligt at style den en smule med knap farve, om man vil vise pris, billeder etc. 

Hvis du er godkendt publisher, får du et ID, som du kan tilføje og det er så det der tracker de klik du laver. 

I eksemplet fra eb.dk viste den en widget med “sammenlign pris” knapper og det er den der hedder “Med laveste pris”. 

Den ser sådan her ud med vores flyverdragt eksempel: 

Hvordan ser deres publisher center ud?

Som jeg nævnte i starten var en af grundene til at jeg ikke valgte at teste Pricerunner af i starten at jeg ikke var fan af de rapporter der blev sendt hver uge i excel format, hvor man så skulle prøve at tyde tallene. Det er heldigvis en saga blot og nu får man et login til https://www.pricerunner.dk/publisher/ hvor man kan følge med i antal klik, hvilke produkter der performer bedst samt sortere ud fra ID (ID er knyttet til domænet, så hvis man har flere domæner/affiliate sites, får de hvert sit ID). 

Her et screenshot fra publisher center, hvor jeg har blurret tal væk og fjernet graf: 

Det er forsiden du ser herover og man kan så klikke sig ind på statistik siden, hvor man kan se præcis antal klik for en dag eller periode, samt hvilke IDer / medier der har fået kliks. 

Konklusion

Pricerunner er uden tvivl kommet for at blive og det bliver spændende at se, hvor meget success de får med at få mindre affiliates til at skifte over til dem. 

Jeg er stadig ikke selv 100% overbevist om at det kan betale sig at skifte, så jeg tester stadig af på et par udvalgte medier og holder øje med om indtjeningen falder eller stiger. 

Regnestykket jeg lavede herover holder nogenlunde, men der kan sagtens være mange andre faktorere der spiller ind som man skal tage højde for, så mit råd er ikke blot at skifte i blinde,  hvis man har en lavere EPC, men lige teste det af stille og roligt og se om det giver mening. 

Har du prøvet at teste Pricerunner af på din side og hvad har du erfaret? Skriv gerne en kommentar herunder. 

Skriv en kommentar