Som nyudklækket iværksætter eller selvstændig, er der mange ting, du skal have styr på – eksempelvis din erhvervskonto. Prisen for en erhvervskonto afhænger af mange faktorer, og de forskellige banker har hver især forskellige priser. I denne guide får du en oversigt over de forskellige erhvervskonti samt deres fordele og ulemper.
Prisen på den billigste erhvervskonto svinger utroligt meget på tværs af de forskellige banker, og de kan endda svinge fra landsdel til landsdel – eller fra bankrådgiver til bankrådgiver. Måske har du allerede en erhvervskonto, men er på udkig efter en, som er billigere.
5 danske erhvervskonto anmeldelser
Uanset hvilken situation du står i, får du herunder en guide til, hvordan du finder den billigste erhvervskonto, som dækker dit behov. Indledningsvist får du en gennemgang af de forskellige erhvervskonti, du kan få hos de danske banker, samt de fordele og ulemper, der er forbundet hermed.
- Lunar (Tidligere Lunar Way)
- Nykredit erhvervskonto
- Sydbank netbank erhverv
- Spar Nord erhverv
- Danske Bank erhvervskonto
Anmeldelse: Lunar Business – Erhvervskonto

Lunar, som tidligere hed Lunar Way, er en dansk fintech-virksomhed, som ønsker at gøre op med de traditionelle banker. Lunar tilbyder, udover deres almindelige bank-app til privatpersoner, også at du kan oprette en erhvervskonto, som koster 1.980 kr. om året ekskl. moms.
Lunar blev grundlagt i 2015, og i 2019 fik de banklicens. Det betyder, at Lunar er ved at bygge sin egen bank helt fra bunden, hvilket gør det muligt at tilbyde endnu bedre produkter til nye og eksisterende brugere. Lunar er en digital bank-app, som giver dig fuld kontrol over din erhvervskonto, så du nemt kan betale regninger og holde styr på finanserne.
Lunar tilbyder desuden forsikringer via Tryg, lån gennem Basisbank og investeringsmuligheder med Saxo Bank som partner. Der er mere end 140.000 brugere af Lunar i Norden.
Med Lunar Business-erhvervskonto får alt, hvad du har brug for i en erhvervskonto – eksempelvis et lækkert hævekort i en matsort finish, erhvervslån samt integration til forskellige regnskabsprogrammer som Dinero, Billy og e-conomic.

Herudover giver app’en dig mulighed for at gemme dine kvitteringer digitalt, så du ikke har behov for at gemme de fysiske eksemplarer. Lunar kan samtidig automatisk betale en app for dig, hvis du tager et billede af den.
Fordele ved Lunar Business’ erhvervskonto:
- Simpel og billig erhvervskonto
- God til nye iværksættere
- Nem oprettelse af erhvervskonto
- En simpel og overskuelig konto
- Nemt overblik over dine køb og overførsler i et lækkert design
- Gem dine kvitteringer digitalt, så du kan finde dem igen nemt
- Modtag notifikationer, når der foretages køb fra din konto
- Automatisk betaling af regninger, hvis du tager et billede
- Gratis konto og et sort Visa-kort med en lækkert, matsort finish
- Gratis straksoverførsler og betalinger
- Ingen skjulte gebyrer
Ulemper ved Lunar erhvervskonto:
- Du kan ikke give andre adgang til app’en, hvilket kan være en ulempe, hvis du har behov for at give adgang til bogholder
- Erhvervskortet er pre-paid, hvorfor du kan risikere, at det ikke fungerer i visse terminaler
Lunar erhvervskonto pris pr. år: 1.980 kr. – Oprettelse 0 kr.
Anmeldelse: Nykredit – Erhvervskonto

Hos Nykredit kan du oprette en erhvervskonto med en tilknyttet NemKonto, hvorfra du kan styre virksomhedens konti og betalinger. Her er tale om en traditionel erhvervskonto, som giver dig mulighed for en lang række funktioner. Eksempelvis følgende:
- Dan overblik over virksomhedens konti og betalinger
- Bestil valuta og kontanter
- Gennemfør både inden- og udenlandsk overføsler
- Handel med værdipapirer
- Registrering af døgnboksindbetaling
Herudover har du mulighed for at administrere virksomhedens brugere, ligesom du kan udbetale penge til NemKonto og få adgang til e-Boks direkte i netbanken. Nykredit erhvervskonto egner sig til dig, der vil have en seriøs erhvervskonto samt alle de muligheder, der fører med sig.
Er du netop startet som iværksætter og har du blot brug for en nem og billig erhvervskonto, er Nykredit måske ikke den oplagte løsning, da den primært henvender sig til større virksomheder.
Fordele ved Nykredit erhvervskonto:
- Faste bankgebyrer
- Gode rentesatser
- Frit valg af kort og konti
- Adgang til Nykredits ejerfordele
- Adgang til MitNykredit Erhverv-netbank
Ulemper ved Nykredit erhvervskonto:
- Det er ikke lige nemt at oprette en konto, hvis ikke du er kunde i banken i forvejen
- Priserne varierer for forskellige kunder, hvorfor det er vanskeligt at give en egentlig pris på en erhvervskonto
Nykredit erhvervskonto pris pr. år: Omkring 1.375 kr. – Oprettelse: 0 kr. (Bemærk at priserne kan variere)
Anmeldelse: Sydbank – Erhvervskonto

Sydbank er blandt Danmarks største erhvervsbanker, og de henvender sig til alt fra selvstændige, konsulenter og mindre erhvervsdrivende samt mellemstore virksomheder, store virksomheder og koncerner.
Hos Sydbank har du mulighed for at få et Sydbank Mastercard, så dine virksomheds medarbejdere kan hæve og betale over hele verden. Herudover får du adgang til Mobilbank Erhverv, som kan tilgås fra både Android og Apple-telefoner.
Hvis du netop er startet som selvstændig, kan du vælge Sydbank Basic, som er en billig erhvervskonto, der henvender sig til mindre erhvervsdrivende. Du får en helt simpel bankløsning, som kun har nogle få services, men som dækker det meste, du får brug for.
Der er også mere avancerede features, hvis du vælger en af de andre pakker, hvorfor du får en fleksibel løsning, der egner sig til mindre såvel som større virksomheder.
Fordele ved Sydbank erhvervskonto:
- Stor fleksibilitet, så du kan vælge den erhvervskonto-løsning der passer til din virksomhed
- Adgang til nem og brugervenlig net- og mobilbank
- Telefonisk rådgivning alle dage fra 08:00-20:00
- Adgang til Sydbank netbank erhverv
Ulemper ved Sydbank erhvervskonto:
- Priserne kan variere fra bank til bank
- Du skal betale, hvis du får brug for flere funktioner
- Der er ingen garanti for, at du kan oprette en erhvervskonto
Sydbank erhvervskonto pris pr. år: Omkring 1.860 kr. + Oprettelsesgebyr: 2.895 kr. (Bemærk at priserne kan variere)
Anmeldelse: Spar Nord – Erhvervskonto

Med Spar Nord Erhverv får du adgang til alle de mest efterspurgte funktioner i en erhvervskonto. Du kan tjekke virksomhedens saldo, overføre penge, betale regninger og mange andre funktioner, som er nødvendige, når du driver virksomhed.
Samtidig har du mulighed for at foretage inden- og udenlandske betalinger, hente både depot-, konto- og posteringsoplysninger, disponere over konti i udenlandske pengeinstitutter, overføre betalinger og informationer til og fra virksomhedens økonomisystem, handle med aktier og obligationer og meget mere.
Spar Nord har desuden ad flere omgange indtaget førstepladsen over de mest tilfredse erhvervskunder i en kundetilfredshedsundersøgelse foretaget af Aalunds Bank Barometer Business.
Fordele ved Spar Nord Erhverv erhvervskonto:
- Du har adgang til systemet døgnet rundt
- Du kan nemt styre virksomhedens likviditet og pengestrømme
- Der er lave transaktionsomkostninger
- Brugervenlig net- og mobilbank
Ulemper ved Spar Nord Erhverv erhvervskonto:
- Prisen er svær at gennemskue
- Flere features end du har behov for som nystartet iværksætter
- Der er ingen garanti for, at du kan oprette en erhvervskonto
Spar Nord erhvervskonto pris pr. år: Omkring 3.100 kr. – Oprettelsesgebyr: 2.500 kr. (Bemærk at priserne kan variere)
Anmeldelse: Danske Bank – Erhvervskonto

Danske Bank erhvervskonto henvender sig til såvel mindre selvstændige som større virksomheder. Hvis du planlægger at starte din egen virksomhed, kan du få vejledning og sparring hos din lokale bankrådgiver.
Du kan således få rådgivning i forhold til, hvordan du kommer godt fra start, så du får det meste ud af din virksomhed i de første år. Der er samtidig et godt content univers på Danske Banks hjemmeside, hvor du kan læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du starter op.
Som erhvervskunde hos Danske Bank har du flere forskellige muligheder, når du skal oprette en erhvervskonto. Dit behov kan variere efter, om du er iværksætter eller har en større og mere veletableret virksomhed, ligesom den kan varierer afhængigt af kompleksiteten i din virksomheds økonomi.
Vælg mellem de tre følgende basisløsninger:
- Danske Business One: En erhvervskonto, som henvender sig til dig, der driver en enkeltmandsvirksomhed eller blot en mindre virksomhed med helt simple behov.
- Danske Business Plus: En erhvervskonto, som henvender sig til dig med en mindre eller mellemstor virksomhed, men som stadig har simple behov. Du kan have op til 5 konti.
- Danske Business Pro: Til dig, der har mere komplekse finansielle behov og har brug for mere end 5 konti. En god løsning til mellemstore og større virksomheder.
Fordele ved Danske Bank Erhverv erhvervskonto:
- Flere muligheder, så du kan få en erhvervskonto, der matcher det, du har brug for
- Rådgivning og sparring med eksperter
- Adgang til godt content univers på Danske Banks hjemmeside
- God behandling, hvis du er en større virksomhed
- Brugervenlig net- og mobilbank
Ulemper ved Danske Bank erhvervskonto:
- Priserne kan variere fra bank til bank
- Der er ingen garanti for, at du kan få en konto
- Oprettelsesgebyret er højere, hvis du ikke er privatkunde
Pris for Danske Bank erhvervskonto pr. år: Omkring 1.200 kr. – Oprettelsesgebyr: 2.000 for privatkunder og 4.000 for ikke-privatkunder (Bemærk at priserne kan variere)
Prisen på en erhvervskonto varierer
Ovenstående priser – med undtagelse af Lunar – er udelukkende et estimat, da priserne kan variere fra landsdel til landsdel, fra bankrådgiver til bankrådgiver og fra filial til filial. Samtidig kan det have en indflydelse, om du er privatkunde eller ej, samt hvor god en pris du kan forhandle dig til.
Flere banker oplyser ikke priser på deres hjemmesider, da prisen er til forhandling og afhænger af flere forskellige faktorer. Udover ovenstående grundlag for udsving i priserne, har din virksomheds størrelse og branche også indflydelse din erhvervskonto pris.
Det anbefales, at du vælger en bank, hvor priserne er gennemsigtige, så du på forhånd ved, hvad du kommer til at betale. Er du nystartet iværksætter vil den nemmeste og billigste erhvervskonto, du kan oprette i mange tilfælde være Lunar Business.
Her er priserne tilgængelige på hjemmesiden, og der er ingen skjulte gebyrer, som ellers vil være tilfældet hos mange af de andre banker. Samtidig er der ikke strenge krav til oprettelse af erhvervskonto.
Kan man få en gratis erhvervskonto?
Det er vanskeligt at få en gratis erhvervskonto, da det koster bankerne penge at tilbyde servicen til dig. Du kan i mange tilfælde forhandle dig til en god pris hos din bank, og hos nogle banker kan du endda få en gratis erhvervskonto i det første år, hvis du er kunde i forvejen.
Læs også: gratis firma hjemmeside
Igen er markedet ikke specielt gennemsigtigt, hvorfor det afhænger af, hvor god du er til at forhandle, samt om banken kan se potentiale i at have dig som kunde. Hvis du er privatkunde hos en bank, er det en god idé at forhøre dig hos dem, før du vælger en anden løsning – i visse tilfælde kan du forhandle dig til en gratis erhvervskonto i en tidsbegrænset periode, indtil din virksomhed er blevet etableret.
Hvordan får jeg den billigste erhvervskonto?
Der er ikke nogen bestemt måde, du kan få den billigste erhvervskonto på, da priserne varierer afhængigt af en lang række faktorer. De priser, der er præsenteret her er udelukkende vejledende, og den bedste måde, du kan få en billig erhvervskonto på, er ved at ringe rundt til bankerne.
Hvis du er privatkunde hos en bank får du ofte erhvervskonto billigere – ellers kan du få den billigere, hvis du er villig til at skifte bank.
Igen er det noget, der afhænger af en lang række faktorer, hvorfor den bedste anbefaling er, at du enten:
- Indhenter tilbud hos flere forskellige banker, så du kan sammenligne og har noget at forhandle med.
- At du vælger den mest gennemsigtige erhvervskonto-løsning, så du på forhånd ved, hvad du skal betale for din erhvervskonto.
Lunar er ikke den billigste erhvervskonto da det koster 1980,- Excl moms 2475,- incl moms pr år så på den lange sigt kan det ikke betale sig his lunar
Hej David,
Tak for din kommentar. Det har du helt ret i og jeg har nu fået rettet det så den ikke står som den billigste, men i stedet som en nem og billig løsning.
Sydbank i Køge tager altså omkring 4000 kr for oprettelsen!
Og 235 kr i gebyrer om måneden.
Hej Alec,
Tak for din kommentar. Ja, priserne kan sagtens variere alt afhængig af, hvilken by man opretter kontoen i.
Er det så Sydbank du har valgt eller fandt du noget andet?
Hej
I skulle tjekke med Sparekasse Vendsyssel – tror I finder en ny 1-plads.
Vi har husstandens samlede økonomi samlet der og har 01/06-20 oprettet en erhvervskonto.
Vores udgifter beløber sig til kr. 1200.- pr/år – skal hertil siges at vi ikke har tillægs “løsninger” tilknyttet.
Vh Anders
Hej Anders,
Tak for din kommentar. Det lyder som en MEGET fair løsning i har der. I hvilken af deres afdelinger har i fået denne aftale i hus?
Mvh.
Kristian
Jeg har også en 1.200,- kroners erhvervskonto i Sparekassen Vendsyssel. Den topper de nu: Fra 2021 opkræver de UDOVER de 1.200,- tillige kroner 500,- pr. kvartal. Det vil sige i alt 3.200,- kroner pr. år.
Hej Thomas,
Tak for din kommentar.
Det var noget af en prisstigning de laver for det nye år! Overvejer du så at skifte til en anden bank eller hvad gør du?
Mvh.
Kristian
Lån og Spar København har så lige sat min kones enkeltmandsfirma til 1200,- i kvartalet.
Det bliver vist et skifte……
Hej Thomas,
Tak for din kommentar. Der tegner sig uden tvivl et billede her, hvor priserne kun går én vej og det er opad. Opdater gerne herinde hvis du finder et godt og billigere alternativ.
Mvh.
Kristian
Jeg har sparekassen Thy i Viborg og giver 1200 kr om året
Hej Ove,
Tak for din kommentar. Det lyder som en fair løsning. Gav du noget i oprettelse?
Mvh.
Kristian
har netop forhørt mig hos Spar Nord, hvor vi pt har haft en gratis erhvervskonto hvilket den ikke bliver fremover og nu skal bruge en mere, opstart 5000 kr 500 kr i kvartalet samt 1000 kr årligt i netbank gebyr, og ja kigger nu efter anden bank desværre
Hej Per,
Tak for din kommentar. Ja, det går desværre i den retning hos de fleste banker efterhånden. Skriv gerne herinde, hvis du finder frem til et godt og prisvenligt alternativ.
Mvh.
Kristian