+45 65742003

kontakt@kristianole.dk

Serverrespons-tid og SEO: Det tekniske trick der faktisk virker

Kristian Ole Rørbye

Af Kristian Ole Rørbye

Opdateret:

5/5 - (2 votes)

Du har sikkert hørt det hele før: “Lav godt indhold, få links, optimer dine titler…” – og ja, det virker stadig. Men nogle gange er det de små, tekniske ting i kulissen, der kan gøre den største forskel.

Her er ét af de mærkeligste SEO-tips, jeg har set i lang tid – og det virker:

👉 Hvis Google ikke crawler alt dit indhold, så tjek din serverrespons-tid.
👉 Websites med en svartid under 200ms bliver ofte crawlet meget dybere end langsomme sites.

Det lyder måske som en lille detalje. Men i SEO er det ofte de små detaljer, der afgør, om dine sider bliver fundet – eller forbliver usynlige.

Hvorfor betyder svartid noget for SEO?

Lad os starte fra toppen. Når Googlebot besøger din hjemmeside, har den et bestemt crawling-budget. Det betyder, at Google kun vil bruge en vis mængde ressourcer på at læse dine sider, før den smutter videre.

Hvis dit site er langsomt – lad os sige det tager 800-1000 ms at hente hver side – så når Googlebot måske kun at besøge 50 sider, før den er “mæt”.

Men hvis dit site svarer lynhurtigt – under 200ms – så kan den måske nå at crawle 200-300 sider i samme omgang.

Resultatet? Flere af dine undersider bliver opdaget, indekseret og kan begynde at ranke.

Eksempel fra virkeligheden

Jeg har selv set det ske. En af mine affiliate-sites havde ca. 300 sider, men Google havde kun indekseret 140 af dem. Jeg havde fin struktur, sitemap var sendt ind, robots.txt var ok – alt fint ud.

Men hosting/webhotel var delt med alt for mange andre websites, og respons-tiden lå omkring 600ms i gennemsnit.

Jeg opgraderede til en hurtigere VPS (ikke engang noget vildt) – og bum: 10 dage senere var 250 sider indekseret.

Der var ikke ændret på indhold, links eller struktur. Kun hastigheden.

Sådan tjekker du din serverrespons-tid

time to first byte check med bytecheck com serverresponstid

På billedet herover, har vi tjekket vores side: https://elbob.dk/el-introtilbud/ og som du kan se rammer den 131 ms ved TTFB (time to first byte) – denne hjemmeside er hostet på et almindeligt webhotel hos Duelhost og kører derudover med WP Rocket samt DNS gennem Cloudflare.

Det er ikke nok at måle sidens samlede hastighed i f.eks. Google PageSpeed. Du skal finde Time to First Byte (TTFB) – det er den tid, der går, før serveren overhovedet begynder at sende noget som helst tilbage til brugeren (eller Googlebot).

Her er nogle måder at tjekke din TTFB:

  • ByteCheck.com – hurtigt og nemt
  • GTmetrix.com – gratis og viser TTFB tydeligt
  • WebPageTest.org – mere avanceret, men meget præcis
  • Chrome DevTools – åbn dev-værktøjerne > fanen “Network” og se loadtider
  • Ahrefs Site Audit – hvis du allerede bruger Ahrefs

Hvis du ser en TTFB over 300ms, bør du overveje, om din hosting kan være en flaskehals.

Hvad kan du gøre, hvis din server er langsom?

Her er nogle oplagte trin:

  • Skift til hurtigere hosting. Gerne VPS eller cloud hosting med dedikerede ressourcer.
  • Brug caching. Det kan være plugin-baseret (f.eks. WP Rocket eller LiteSpeed Cache), men server-side caching er endnu bedre.
  • Optimer DNS og SSL. En dårlig DNS-udbyder eller et sløvt SSL-certifikat kan også forsinke serverresponsen.
  • Fjern unødige plugins og scripts. Især i WordPress kan tunge plugins give forsinkelse allerede før siden loader visuelt.
  • Brug en CDN. Det hjælper især med globale brugere, men kan også forbedre TTFB på visse hosts.

Men handler SEO ikke stadig om godt indhold?

Jo – og det skal vi ikke glemme. Godt indhold og stærke links er stadig fundamentet.
Men forestil dig, at du har skrevet et fantastisk indlæg, som aldrig bliver crawlet eller indekseret, fordi din server er for langsom.

Det svarer lidt til at skrive en roman – og så gemme den i en skuffe, hvor ingen finder den.

Google vurderer hele oplevelsen: brugerens oplevelse, hastighed, teknisk sundhed – også hvordan Googlebot selv oplever dit site. Hvis dit site er langsomt for Google, så bliver det prioriteret lavere.

Skal alle så skifte til dyrere hosting?

Nej, ikke nødvendigvis. Hvis du kun har et lille site med 10-20 sider, og de er alle indekseret og får trafik, så behøver du ikke røre noget.

Men hvis du arbejder med større sites, affiliateprojekter, nyhedssider eller produktkataloger – og du ser at mange sider ikke bliver fundet – så kan dette være dit gennembrud.

Nogle gange er den bedste SEO-investering faktisk ikke et link… men en hurtigere server.

Hvad kan du gøre i dag?

Hvis du er nysgerrig på, om det her tip kan hjælpe dig, så gør det her:

  1. Tjek TTFB for dit site med GTmetrix eller WebPageTest.
  2. Log ind i Google Search Console og se, hvor mange sider Google har fundet og indekseret.
  3. Sammenlign det tal med, hvor mange sider du faktisk har (brug f.eks. Screaming Frog eller en XML-sitemap).
  4. Hvis der er stor forskel, og TTFB er høj, så ved du hvad du skal gøre:
    Test en hurtigere hostingløsning.

Kristian Ole Rørbye

Jeg har rodet med hjemmesider, SEO og digital markedsføring i over 15 år – og ja, jeg synes stadig, det er sjovt! Min mission? At få hjemmesider til at ranke bedre, tiltrække mere trafik og skabe resultater, der kan mærkes.

Skriv en kommentar