+45 65742003

[email protected]

Billige domæner (.dk) Sådan finder du de bedste priser i 2025

Kristian Ole Rørbye

Af Kristian Ole Rørbye

Opdateret:

5/5 - (5 votes)

Når man skal finde billige domæner er det vigtigt at man forstår, hvordan det hele hænger sammen med .dk domæner. For det er nemlig en del anderledes end ved andre TLD´er (endelser som f.eks .com og .org).

Domænerne med endelsen .dk styres 100% af DK-hostmaster, som har en række forhandlere, der har mulighed for at vidersælge domænerne.

Vi kommer ind på hvilke, længere nede i artiklen – men lad os først lige runde det med DK-hostmaster af.

Da DK-hostmaster har monopol på .dk domæner, er det også dem der bestemmer hvad de skal koste og indenfor de sidste 2 år har der været prisstigninger hele to gange – så et .dk domæne er gået fra at koste 45 kr. i indkøbspris til nu her til april i 2023, hvor det igen stiger til at koste 70 kr. i indkøbspris. 

billige domaener dk hostmaster indkoebspris af dk domaener

Netop indkøbspris er meget væsentlig at have med i tankerne når vi taler om at finde det billigste .dk domæne for, hvis det udelukkende er et domæne du vil købe, så kommer du ikke uden om at skulle betale min. 70 kr. hos en af de godkendte forhandlere. 

Nogle forhandlere tilbyder at du kan få domænet gratis eller til en meget lav pris det første år, hvis du samtidigt køber et webhotel, her skal du være opmærksom på, at det som sådan ikke er gratis, da du jo betaler for deres produkt som en del af handlen og at du året efter vil komme til at betale den pris de tager for domænet per år.

Forhandlere af billige .dk domæner 

Som nævnt herover, så findes der en række steder hvor du kan købe billige domæner og herunder vil vi tage et nærmere kig på, hvad du får når du køber hos de forskellige samt hvad du skal være opmærksom på. 

ForhandlerDomæne prisKøb domæne
Webhosting.dk70 kr.Link
Nordicway.dk99 kr.Link
Simply.com86 kr.Link
Duelhost.dk99 kr.Link
Dandomain.dk24 kr. første år, derefter 99 kr.Link
chosting.dk90 kr.Link

Priserne er opdateret: april, 2025

Som du kan se, så tager priserne udgangspunkt i indkøbsprisen (70 kr.) som forhandleren har hos DK-hostmaster, hvor de så har lagt lidt ekstra oveni, for også at lave lidt forretning på salget af det billige domæne

Den eneste der faktisk laver en underskudsforretning på salget af billige domæner er Dandomain, der da jeg skriver denne artikel i marts 2023, har en kampagne, hvor du kan få domænet til under indkøbspris = 24 kr.

Jeg har prøvet at lave en checkud på deres side og det ser faktisk ud til at holde vand at man kan købe det til denne pris, men husk på at det kun er for det første år, hvorefter den stiger til 99 kr.

Da det er en kampagne er mit gæt at den nok ikke bliver ved med at være der til denne pris, og herefter vil det så være Webhosting.dk der løber med prisen for det billigste domæneregistrering i på .dk domæner, hvor de sælger det til indkøbspris. 

Jeg har personligt købt rigtig mange domæner igennem årene (læs: over 2000 domæner) og de første mange år, var det faktisk også Webhosting.dk jeg brugte til det, da de altid har tilbudt .dk domæner til indkøbspris. 

Relateret: Sådan finder du udløbne og slettede domæner

Jeg er efterfølgende begyndt at bruge Simply.com og Nordicway.dk da jeg synes deres kontrolpanel er noget mere brugervenligt, så hvis det ikke er 100-vis af domæner du skal købe, så vil jeg klart anbefale at det er en af dem du benytter dig af. 

Bemærk at styring af navneserver på .dk domæne altsammen foregår igennem DK-hostmaster, så denne del er ikke noget du skal lægge vægt på ved forhandleren. 

Billige domæner ved samtidigt køb af webhotel

Som jeg nævnte i starten er der en del forhandlere, der tilbyder at du kan få et meget billigt domæne, hvis du samtidigt køber et webhotel eller mailhotel hos dem. Det er endda nogen gange muligt at få et helt gratis domæne ved denne typer handler.

For lige at slå det fast en gang for alle, så kan det her sagtens være en fin ide, hvis du i forvejen står og mangler et sted, hvor din hjemmeside skal hostes, men hvis du kun er ude efter selve registreringen af domænet, så er det helt sikket ikke denne deal du skal lave.

Husk også på, at domænet ikke vil have den pris de efterfølgende år – det er kun det første år, at den gode pris gælder, hvorefter den stiger til deres normale priser for domæner hos den respektive forhandler (se pris oversigt herover).

Jeg håber at ovenstående har hjulpet dig til at træffe den rette beslutning til at finde og købe billige domæner til din næste hjemmeside.

Kristian Ole Rørbye

Jeg har rodet med hjemmesider, SEO og digital markedsføring i over 15 år – og ja, jeg synes stadig, det er sjovt! Min mission? At få hjemmesider til at ranke bedre, tiltrække mere trafik og skabe resultater, der kan mærkes.

Skriv en kommentar