Hastighedsoptimering… Du har hørt om det.
Måske har du endda selv prøvet at arbejde med det.
Måske har du givet op, fordi de tekniske evner ikke lige rakte.
Eller måske har du slet ikke skænket det en tanke, for ”hvad nytter det egentlig?”.
Du er tilgivet, hvis du genkender de første tre punkter og er endt i en blindgyde.
Genkender du derimod det fjerde punkt, skulle du have tæv med en våd søndagsberlinger.
Hvorfor?
Det skal jeg fortælle dig.
Og jeg skal fortælle dig, hvordan du selv kan forbedre hastigheden på din WordPress hjemmeside.
Derfor er hastighedsoptimering vigtig i 2025
Og har været det i mange år.
Og vil være det i de kommende år også.
Fordi det er et vigtigt, i forhold til at ranke godt på Google (Google selv annoncerede første gang hastighed som et ranking-parameter i 2010 for desktop og i 2018 for mobil).
Og ikke mindst fordi det er vigtigt, for at fastholde de besøgende på din hjemmeside. Så de konverterer til kunde og du får flere penge i kassen.
Hvor vigtigt er der debat om og ikke noget jeg skal gøre mig til ekspert på, hverken i forhold til SEO eller i forhold til at holde fast i den besøgende, og det afhænger også af andre forhold.
Men uanset hvad, er det et parameter Google nemt kan måle og sammenligne konkurrenter med.
Og det et parameter, dine besøgende hurtigt falder fra på.
Modsat relevans og andre mere fluffy begreber, er det teknisk ret nemt for Google, at sætte nogle parametre op, til at måle hastigheden med. Og så sammenligne din side med dine konkurrenters.
Derfor er det noget du skal have fokus og styr på. Der er ingen vej uden om.
Du kan checke hastigheden på din hjemmeside med tools som:
De tre ting
Så hvad er det du selv kan gøre?
For selvfølgelig kan du få en udvikler til at trylle, men måske er pengepungen ikke uendeligt stor.
Og uanset hvad, er det aldrig en dårlig ting, med gode vaner og viden er heller aldrig skidt.
Så her kommer det du selv kan være opmærksom på.
💡 Hyr en hastighedsoptimering-ekspert til opgaven
Vil du hellere bruge tiden på det du er bedst til og få en fagmand til at optimere hastigheden på din hjemmeside?
Så kan jeg anbefale dig at tage fat i Martin Hjort fra Spicyweb.dk
Jeg kender Martin fra online-branchen og kan stå indenfor det arbejde han udfører når det kommer til WordPress og optimering af hastighed.
Sørg for, at dine billeder fylder mindst muligt
Billeder, billeder, billeder. Er nærmest altid det første der bliver nævnt, når det kommer til hastighedsoptimering.
Relateret: 7 sider med gratis billeder til fri download
Måske fordi det er her, du som hjemmesideejer, selv har den bedste mulighed for at påvirke hastigheden, uden at være udvikler.
Det er vigtigt at: Billedet fylder så lidt som muligt. Jo mindre et billede fylder, jo hurtigere er det for browseren at hente på din server.
Hvor meget et billede fylder, opgøres i kilo- og megabytes (KB og MB). Og som tommelfingerregel, kan du arbejde ud fra, at billeder helst ikke skal fylde mere end 200kb.
Og her et tjeklisten:
- Sørg for, at billedets dimensioner er præcis den størrelse du skal bruge. Skal billedet vises i 400px X 600px, skal du ikke uploade det i 800px X 1200px.
- Kør billedet igennem et komprimeringsværktøj enten når du uploader til WordPress, eller inden. Det kan f.eks. være Shortpixel eller TinyPNG, som både tilbyder dig at optimere billedet før upload, og har et plugin til WordPress du kan installere og dermed være sikker på, at alle billeder optimeres.
- Med mindre du skal vise grafik eller billeder med transparent baggrund, er JPG at foretrække frem for PNG. Ja faktisk er WebP et endnu bedre format, da det vejer endnu mindre. Heldigvis kan f.eks. Shortpixels plugin sørge for at konvertere de billeder du uploader til WebP helt automatisk. Og sørge for at de bliver brugt korrekt på din side.
Vælg et hurtigt tema
Hvis du er gør-det-selv typen, eller bare vil spare lidt penge, og derfor selv sætter din hjemmeside op, er valg af tema et meget vigtigt parameter.
Du kan finde mange lækre temaer, der kan både det ene og det andet, med lækre effekter og hvad har vi.
Faktum er bare, at jo mere de kan, jo mindre en andel af den funktionalitet du finder, skal du bruge.
For reelt har du ikke brug for alverdens effekter, hvis vi skærer ind til benet.
Specielt ikke, hvis det koster på hastigheden og dermed brugeroplevelsen.
Det er jo nemt at afgøre: Vil du helst have en fancy pants hjemmeside, eller kunder? Godt så, så er det afgjort!
Og sagen er bare, at jo mere et tema kan, jo flere ressourcer bliver browseren bedt om at hente fra serveren, hver gang en besøgende befinder sig på dit site.
INFO: En ressource er en fil, der henter noget kode eller anden info, der er med til at gøre din hjemmeside til det den skal være. Oftest JavaScript- og CSS-filer og billeder.
Derfor er min anbefaling at gå med temaer som dem fra GeneratePress eller StudioPress. Så er du sikker på hurtigt loadende hjemmesider.
BONUSTIP: Lad være med at hastighedsteste de demoer som diverse tema-udviklere har sat op, for at vise dig hvad deres tema kan. Det er meget sjældent det reelle billeder – både i den ene og anden retning.
Undgå nærighed når du køber webhotel
Din hjemmeside ligger (”hostes” hvis vi skal være fancy) på en server på det webhotel du har købt.
Og sådan en server har en vis mængde ”kræfter” i form af CPU-kerne som er musklen hukommelsen (RAM).
Og det siger sig selv: Jo færre og mindre muskler, jo langsommere er din hjemmesiden om at loade.
INFO: Pladsen på dit webhotel, har ikke noget at sige, i forhold til hastighed. Det er kun antal CPU-kerner og hukommelse der tæller.
Derfor kan det ikke betale sig at være nærig.
Jeg siger ikke, at du skal gå ud og købe en meget dyr server, hvis din hjemmeside er simpel, men fordi det er så nemt at vælge en større og stærkere server, er det altså ikke et sted man skal være nærig med.
FAQ
Hvorfor er WordPress hastighedsoptimering vigtig?
Google har selv meldt ud, at hastigheden på din hjemmeside eller webshop for den sags skyld, har en direkte indfyldes på dine placeringer.
Hvordan optimerer jeg WordPress hastighed uden plugins?
Det får du svar på her i artiklen hvor vi tager et kig på 3 ting du kan gøre som ikke omhandler plugins.